fredag den 30. maj 2014

Prom

Det er efterhånden ved at være en måned siden jeg var til prom, men som sagt, har jeg haft rigtig travlt, så har ikke lige fundet tid til et før nu. Til dem af jer der ikke helt ved, hvad prom er, så er det ligesom Galla på tredje år.

Jeg havde en tid ved frisøren omkring middag, hvor hun skulle sætte mit hår, og de ville lave mine negle. Mine negle blev rigtig gode, og jeg har dem faktisk stadig på, der er kun en der er faldet af. Men mit hår var forfærdeligt, så det var lidt en mindre krise.. Haley var til baseball med drengene, men hun ville komme og hente mig når jeg var færdig. Frisøren fortalte mig, at jeg bare skulle vise hende et billede af, hvad jeg gerne ville have, så det gjorde jeg, og hun gik i gang. Hun havde mig vendt væk fra spejlet, så det var en overraskelse, da hun var færdig. Jeg så forfærdelig ud, og vidste ikke, hvad jeg skulle sige.. Så jeg skrev til Haley at jeg slet ikke kunne lide det, for det lignede seriøst jeg ved ikke hvad. Hun havde lavet de der totter som jøder har, og resten af mit hår var helt stramt, og jeg havde bedt om en løs opsætning. Haley og jeg blev enige om, at vi bare skulle ud derfra, for der var ikke noget hun kunne gøre for at redde det, så vi betalte, men vi fik rabat, fordi vi kender dem rigtig godt (det var også derfor, vi ikke ville sige, at det så forfærdeligt ud). Haley kørte mig hjem til min veninde Hailey, hvor jeg skulle gøre mig klar sammen med en der hedder Emily. Først spiste vi pizza, og så prøvede vi at fikse mit hår, og det blev MEGET bedre end jeg troede, så det var rigtig godt! Haley lagde make-up på mig, og da vi var færdige med at gøre os klar, tog vi ud for at tage billeder. Det var rigtig fedt, og det var vildt fedt at være så fin i tøjet :) Efter vi tog billeder var vi en smule sultne, så vi tog til Taco Bell for at tage noget mad med i bilen, men vi gik indenfor, så alle kiggede rigtig meget på os, og grinte meget af os, så det var meget sjovt. Da vi kom hen til selve dansen, mødtes vi med Taliya, Tyler, Astrid og Joel, og tog nogle billeder med dem, og så dansede vi faktisk det meste af aftenen. Der var et chokolade springvand derhenne, men det var meget svært at spise noget af det, fordi jeg ville gerne undgå at få det på min kjole. Der var også chickenwings og andre ting. Dansen sluttede klokken 23, og vi fik alle et badehåndklæde der sagde "Prom 13/14 East Bay High School på". Emily, Hailey og mig kørte hen og fik en milkshake, og så kørte vi hjem for at gøre os klar til efterfesten. Der var rigtig mange mennesker jeg kendte til den fest, så det var vildt hyggeligt og vi var hjemme omkring 3-4 tiden tror jeg. Vi skulle alle sove ved Hailey, så det passede helt perfekt. 

Jeg havde en rigtig fed aften, og hyggede mig rigtig meget!! Det er helt sikkert en af de ting jeg vil huske aller bedst!

(Hailey er i hvid kjole og emily er i blå kjole)














 
Helena 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar