onsdag den 4. december 2013

Thanksgiving

Som jeg har forstået det, er Thanksgiving en helligdag man fejrer, fordi indianerne lærte pilgrimmene, hvordan man gror korn og bruger naturen til at få mad, og derefter kom pilgrimmene med alt det mad, som de havde groet, og spiste et stort måltid med indianerne, som tak for det de havde lært dem. Så vi takker egentlig for maden ved denne her helligdag :) 

Thanksgiving falder altid på 4. Torsdag i november. Og i år var den så sent som overhovedet mulig, nemlig den 28. November. Dagen startede ud med æg og bacon til morgenmad, og det var meningen, at vi skulle se en "parade" (et optog?), som kommer hvert år oppe i NY og bliver vist i hele USA, men vi kom for sent op (ups, haha). Bagefter begyndte vi at lave alt maden (og der var virkelig meget mad), og gjorde os klar til selve middagen. Hele stemningen føles egentlig som jul, på nær at man ikke gik rundt og spekulerede over, hvad der er i gaverne, for der var ingen. Men derimod er der noget, som hedder "Black friday" (forklarer jeg længere nede hvad er). Vi spiste maden omkring klokken 2 allerede, så vi kunne komme afsted til Black friday. 
Haley, hendes mor og mig, havde besluttet os for at tage til walmart (sammen med 40.000 andre mennesker), og det gjorde vi omkring klokken 3. Jeg havde egentlig ikke planlagt at købe noget, men så så jeg at de havde en iPad mini til salg for 1100 danske kroner, og så kunne jeg ikke lade vær, og faktisk endte vi alle tre med at gå helt vildt op i Black friday, selvom vi havde gjort grin med alle de mennesker der tog ud og shoppede på Black friday. 

Black friday er en dag (dagen efter thanksgiving) hvor alle folk begynder deres julegave shopping, så butikkerne har helt sindsyge tilbud. For nogle år siden var det sådan, at butikkerne åbnede klokken 4 fredag morgen, og så var det først til mølle principper, men der var faktisk folk der blev trampet ihjel hvert år, så i stedet har de lavet "reglerne" om. Nu her er der allerede nogle butikker, som begynder deres sindsyge tilbud klokken 6 torsdag aften, men butikkerne har åben hele dagen, så man kan selv bestemme, hvornår man vil stille sig i kø. Faktisk så jeg allerede folk der havde telte op ude foran en butik i mandags (!!!!!!), det er 3 dage før thanksgiving, ret sygt! Og det siger lidt om, hvor meget amerikanerne går op i det her. Hver butik har et kort over deres butik, så man kan se, hvor man skal stille sig i kø til de forskellige ting. 

Men Haley, hendes mor og jeg kørte til walmart omkring klokken 3 torsdag eftermiddag, for at være først i køen til iPad mini og et TV. Både mig og Haley skulle have IPaden, og hendes mor ville have et 32 tommer tv, som kun kostede 500 danske kroner!!! Udsalget startede klokken 6, så vi var der omkring 3 timer før. Vi var ikke de første i køen... Men vi fik dog et armbånd på, som sikrede os en iPad. (De helt vilde tilbud, giver armbånd ud til de første antal mennesker i køen, to timer før udsalget starter) så man kan shoppe eller stå i kø et andet sted, når man har fået armbåndet. Så vi fik vores armbånd, og ville egentlig bare have, at klokken blev 6, så vi kunne få vores ting, og smutte igen. Men men men, så var det, at vi kiggede i tilbudsavisen, og så gik det ellers helt galt... Vi fandt en masse ting, vi ville have, så vi skulle ligge en plan for, hvem der stod i hvilken kø, og hvilket tidspunkt det udsalg startede osv, det var helt en konkurrence, og en meget sjov en! Og jeg kan sige jer, der bliver brugt feje tricks! Det endte med, at Haley stod i øl til en trampolin, hendes mor stod i kø til legetøj, og jeg stod i kø til et fjernsyn til vores hus. Og jeg snød mig faktisk frem i køen, tror jeg sprang over 70-80 mennesker, uden de opdagede det, men jeg havde kun stået der 5-10 minutter, så kom der en dame med en seddel, som er et tilgodebevis på det tv, og jeg var den anden sidste der fik det, så det var meget godt, jeg lige fik mig snydt ind foran en masse mennesker. Ellers var det bare vanvittigt! Det var egentlig okay med mennesker fra 3-6, men så snart klokken slog 6 var det kaos, intet mindre! Men det var så sjovt at prøve, og vi brugte 5-6 timer på at shoppe i walmart, hvilket er lidt til grin, men vi havde det sjovt, og vi fik alle de tilbud, som vi gik efter. 

Dagen efter stod den bare på afslapning, og vi skulle hente juletræ, og ellers mere shopping. 

Fredag aften omkring klokken 9, tog Haley, hendes mor og jeg igen ud for at shoppe, denne gang tog vi i stor centeret, og jeg siger jer, det lignede at en bombe var sprunget derinde! Der lå tøj, sko, tasker over alt! Selv steder de slet ikke skulle være, men butikkerne havde også været åbne i over 24 timer med sindsyge tilbud på det tidspunkt, så der er ikke så meget at sige til det. 

Jeg håber billederne hjælper lidt med at forstå, hvor vildt det egentlig var, selvom jeg ikke tror, at det er i nærheden af, at kunne beskrive det. 

Jackson og mig 

Mikes hjemmelavede kalkun friture 

Alt vores mad 

Vores dessert

5 rækker mere med så mange mennesker, var i kø til et tv 

Mennesker i kø igen (selvom køen ikke rigtig er der, fordi folk prøver at snyde)

Tøj bunjerne i centeret 

Fine skjorter er bare smidt hen

Børneskoene

Børneskoene

Helena



Ingen kommentarer:

Send en kommentar