lørdag den 19. april 2014

East coast tur Day 2

Lad mig starte med at sige, at jeg har det helt fantastisk her! Det er så mega fedt, og der er så mange søde mennesker :)

Vi startede dagen med, at komme for sent op... Vi var faldet sent i søvn, fordi vi lå og snakkede, ups hihi :) Men det resulterede i hvert fald i stress fra morgenstunden. Vi gik ned og spiste morgenmad, og suste op og tog vores ting, og så skulle vi mødes nede i lobbyen. Vi tog metroen ind til hovedstationen, og derfra gik vi til The Capital Building, hvor vi tog en masse billeder! Vi så US Supreme Curth Building, det største bibliotek i hele verden, en MASSE museums, sådan som Air and space, anden verdenskrig, indianer, gallerier, natur, dinosaur og skulptur museumet. Vi så også Martin Luther King memorial, anden verdenskrig memorial, koreanske borgerkrig memorial, Vietnam memorial, Lincoln memorial, osv. Jeg vil rigtig gerne gå mere i detaljer, men det er rigtig sent, og jeg har meget svært ved at skælne mellem de forskellige ting, fordi det var så meget på en dag..vi så også det hvide hus, men desværre ikke Obama ;) 

Om aftenen spiste vi på en italiensk restaurant, hvor en af de voksne, som er med på turen havde fortalt dem, at jeg havde fødselsdag i dag, selvom hun godt vidste det var i morgen, men hun synes bare, at jeg skulle fejres, når jeg ikke kunne være ved nogle af mine familier på min fødselsdag. Så tjenerne kom syngende ind, og havde lys til mig, og jeg fik cheese cake, og da tjenerne var færdige med at synge begyndte italienerne fra turen, så russerne, så tyskerne og så dem fra Thailand, så jeg fik en fødselsdags sang på mange forskellige sprog, og det var vildt fedt!!!! 

Senere sagde jeg så, at der var fest på vores værelse, bare sådan for sjov.. Og da vi var på vej i seng kommer de alle sammen væltende ind og synger fødselsdagssang igen, selvom det stadig ikke var min fødselsdag, men det var vildt dejligt!!! Så vi lavede varm kakao til alle, og så spillede vi gær og grimasser til klokken 1, hvor de skulle gå i seng, fordi folk havde klaget over, at vi har larmet for meget.. Men da klokken slog 12, sang de Happy birthday med hvislende stemme, og jeg fik "gaver" af dem. De havde været nede og købe en masse slik, og så havde mine Romneys lavet et sødt kort til mig. Så selvom det ikke engang er min fødselsdag endnu, er jeg stadig blevet fejret så meget, og det er allerede nu en fantastisk fødselsdag! 

Jrg har måske nogle få billeder.. Men min plan er, at få lagt alle billederne over på min computer når jeg kommer hjem, og så ligger jeg dem alle ind på en gang. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar