onsdag den 30. april 2014

Dag 5

Vi skulle op forfærdelig tidligt for at spise morgenmad. Vi skulle med metroen ud til Statue of Liberty, og på metroen mødte vi en mand, som sang en sang om de mennesker han så, så det var ret underholdende, og så virkede turen ikke så lang. Da vi kom til Statue of Liberty mødte vi endnu en street performer som sang sange om os. Vi skulle alle sige, hvor vi var fra, og så kunne han sige jeg elsker dig på alle sprog, og han kunne hovedstaden i alle lande. Jeg var den første til at sige, at jeg var fra Danmark, så han begyndte at synge om København, og da han så sagde "jeg elsker dig", blev jeg helt, vent hvad sagde du??? Og de andre fattede ikke, hvorfor jeg var helt paf, fordi de vidste jo ikke, at han sagde, jeg elsker dig på dansk, men de fandt ud af det senere, da han sang om deres lande. Det var ret sjovt, og det gjorde helt en i godt humør.

Statue of Liberty var gigantisk! Vi gik hele vejen op ad trapperne, til vi ikke kunne komme højere op, og så tog vi en masse billeder! Efter det tog vi hen for at se 9/11 memorial, og vi stoppede på wall street på vej derhen.

9/11 memorial var helt vildt! Og man fik sådan kuldegysninger når man gik rundt derinde, fordi man hele tiden havde i baghovedet, hvad det var der skete, og der var folk, som satte blomster ved et navn og græd, og det var bare meget trist at gå rundt derinde. Vi kunne se det nye tårn derfra, og det andet tårn, som de var ved at bygge. Man kan faktisk se de tårne uanset, hvor man er henne af i NY.

Resten af dagen havde vi fritid, hvor vi kunne gøre, hvad vi ville indtil aftensmaden. Vi spiste middag et vildt fedt sted. Tjenerne sang hele tiden, og de tjenere som sang inde på restauranten, ville senere blive en del af nogle broadway shows. Og efter middagen skulle vi faktisk hen og se et broadway show. Vi skulle se "Avenue Q", som vi havde fået at vide ikke var helt så godt, men det viste sig at være skide sjovt! Vi fik i hvert fald grint en masse :)

Vi havde en lille halv time på time square før vi skulle være hjemme, så vi gik egentlig mest bare og kiggede, og vente hovedet hjemad. Traditionen tro var der igen sammenkomst på mit værelse.. Jeg aner ikke, hvordan kommer ind på vores værelse før os, men jeg mistænker dem lidt for at have en nøgle til vores rum.. Men det er også ligemeget, for det er jo hyggeligt at have besøg :) Vi aftalte at have pyjamas party, så alle skulle tage deres pyjamas på, og så spillede vi gæt og grimasser igen til langt ud på natten. Omkring klokken 3 besluttede vi os for at se high school musical, da der var en del der slet ikke havde set den, og mig og Jacinta (den australske pige) kan både sangene og dansene uden ad, så vi lavede et lille show. Vi begyndte at gøre klar til at gå i seng omkring klokken 5, men da vi havde sendt dem alle tilbage til deres værelser, kom der 6 personer og bankede på døren igen, fordi deres roomies var faldet i søvn, og de havde ikke en nøgle, så de sov inde ved os. Vi sov 4 mennesker i hver seng og så var der 2 på gulvet, hvor vi havde lavet en seng ud af puder til dem. Det var vildt hyggeligt, men da alarmen ringede 7.15, var der noget trængt inde på værelset, og vi skulle alle skynde os at gøre os klar!


NY

Blev nød til at tage et billede af den her bygning, fordi den ligner den bygning fra venner 
En mand der sang på metroen til vores koordinator

Street performer 
Ham der kunne sige jeg elsker dig på alle sprog 

Fra færgen til Statue of Liberty

Statue of Liberty

Igen

Igen

Jacinta, Julia og Tanya

Mig

Mig 
Dima, mig, Dean, Jacinta og Tom

Os alle foran frihedsgudinden 

Mig og Tanya

9/11 memorial 

Det nye tårn

9/11 memorial

9/11 memorial

Det træ var det eneste "levende" efter 9/11

Jacinta med Kosima i baggrunden

Riccardo

Jacinta og mig

Julia

Tanya med Ying i baggrunden

Dena, Jacinta og mig 


Helena

Ingen kommentarer:

Send en kommentar