lørdag den 16. november 2013

School spirit

I dag (fredag) var nok den fedeste dag skole mæssigt indtil videre!

Pga vores football drenge blev distrikt champions betød det, at de skulle spille en regional kamp for at gå videre til regional finalen. For det første havde de solgt t-shirts hele ugen, som var beregnet til at have på fredag for at bakke drengene op, men allerede tirsdag havde de udsolgt af t-shirtsene, så de måtte bestille nogle flere. Så i kan nok regne ud af stort set alle fra skolen var i rød. Mit gæt vil være at 1800 uf ad 2300 havde rød t-shirt på i dag! Folk (inklusiv mig selv) havde også ansigtsmaling på selvom det er imod dress code, men de kunne ikke sende halvdelen af skolen hjem, så det gik lige i dag :) Men ikke nok med det nej, da vi kom i skole her til morgen, havde de pyntet skolen med balloner og sådan nogle bånd ned fra løftet, og de havde pyntet alle football spillernes skabe. Vi havde også 10 minutters kortere timer, fordi vi fra 14-15 skulle havde en pep rally. Og oh my god, den pep rally var så fed! Vi var alle sammen inde i gymnastiksalen, så i kan nok forestille jer, at der var pakket! Det startede med at alle var helt oppe at køre (det er hele ideen med at have en pep rally), og cheerleaderne lavede en slags tunnel med deres pom pom ting, mens football spillerne blev råbt op en efter en. Bagefter var de diverse lege, hvor football holdets angreb var et hold og dem der spillede forsvar var et hold, og så skulle de dyste mod hinanden. De skulle bl.a. se hvor mange skumfiduser de kunne have i munden og samtidig sige distrikt champions, og der var også danse konkurrence. Senere blev nogle af spillerne hyldet for at være kommet på udtaget hold, og træneren blev kåret til årets træner i kommunen, fordi det er første gang i 40 år, at East Bay er distrikt champions i football. Faktisk havde de fundet to af dem der var på holdet som vandt for 40 år siden, og de var så med til pep rallyen.

Vi havde heldigvis ingen træning i dag pga af kampen om aftenen. Så jeg havde tid til at rydde op og gøre rent (for vi holder en fest i morgen), inden jeg tog til kampen. Hailey som spiller på holdet, kom og hentede mig, og så kørte vi ud og spiste sammen, og tog hjem til hende og så en film, og så tog vi til kampen sammen. Hvor jeg dog elsker at have venner, som kan køre bil!

Kampen var det fedeste! Alle os fodboldpiger stod sammen og heppede og hyggede og bare havde det vildt fedt sammen, og jeg føler virkelig, at jeg er begyndt at blive en del af holdet nu! Vi vandt vores kamp 34-14, hvilket betyder at vi har en regional kamp mere, og hvis vi vinder den skal vi spille om at blive det bedste hold i hele Florida, så det er ret stort! Og fortalte jeg at der var 4600 mennesker, og vi snakker en high school football kamp! Det er helt vildt!

Forresten fortalte jeg om for et stykke tid siden, at vi sælger vores fodboldtrøjer, for at skaffe penge til holdet, og det begyndte vi med i dag, og jeg fik solgt 13 t-shirts i dag, det er lidt vildt synes jeg! Men dejligt at folk gider, og det er noget af det, som er med til at skabe school spirit.

En af football spillernes skabe

Balloner i cafeteriet 

Balloner i cafeteriet igen

Mig og Madison 

Røde t-shirts 

Røde T-shirts

Mig, Marissa og Heidi

Mig, Amber og Megan

Mig og Alaedin

Tyler, Taliya og mig

Fra pep rallyen 

Fra pep rallyen 

Til frokost 

Mig og Hailey

Zoe og mig 

Zoe, Tati, Janelle og mig 

Nailha og mig

Janelle, Tati, mig og Taliya

Mig, Leire og Hailey 


Helena


NHL

Torsdag var en helt normal dag, hvor jeg egentlig bare glædede mig til fredag, indtil Haley skrev til mig, at Mike havde fået billetter til "the lightning" kampen, som er Tampa Bay's hockey hold. Det gjorde pludselig dagen lidt mere spændende!

Til træning ved jeg seriøst ikke, hvad der skete, jeg tror at vores trænere er ude på at slå os ihjel! Vi løber hele tiden, og ikke nok med det, så skulle vi også spille træningskamp mod drengene, som er mega store og hurtige og de er bare skræmmende! Seriøst en af drengene luntede nærmest og jeg kunne ikke følge med ham!!! (men han var også African American så det forklarer en del).

Jeg nåede kun hjem og i bad før vi tog afsted til hockey kampen, og igen valgte jeg ikke at læse op eller lave lektier, ups.. Men under kampen fik jeg en besked fra en af mine lærer om, at testen var rykket så det var heldigt! Men det stadium.. Jeg siger jer, at det var stort! Den flad skærm de havde, var nærmest på størelse med et hus jo! Men deres stadium, er også kendt for at have den største skærm af alle.
    Vi sad faktisk helt øverst oppe, men fordi det er bygget så stejlt, var det nærmest som at se kampen ovenfra, hvilket var ganske udmærket, og især når man havde de sæder at sidde i! Er du gal de var dejlige! Dog var der ingen steder man kunne stå op og man måtte ikke have trommer derinde, så det var langt fra det samme som i SE arena. Og for at være ærlig, så er stemningen i SE arena bedre end her, og meget mere intimt, fordi den er så lille i forhold her! Men jeg så 2,5 slåskamp, hvor de smed handskerne og begyndte at slå, ret sjovt!

Det var rigtig hyggeligt til kampen, og igen var det dejligt at lave noget, så jeg får tankerne væk fra DK



Stadium

Tre ismaskiner :O

Slåskamp

Slåskamp

Tjek storskærmen ud!!!!!!

meee


Helena

Kirke

Hvis der er noget jeg virkelig har lært i denne her uge, så er det, at det kan betale sig at sige ja! 

Jeg havde rigtig meget hjemve slutningen af sidste uge og starten af denne her uge, så derfor sørgede jeg for at hold mig igang hele tiden, og det må jeg godt sige at jeg har gjort! 

I onsdags havde jeg aftalt at tage med den spanske udvekslingsstudent hen til hendes kirke, da der er gudstjeneste hver onsdag aften for teenagere. I ved godt, at jeg ikke er super begejstret for at gå i kirke, men denne her kirke var så fed! For det første var vi kun teenagere, hvilket gjorde at pastoren ikke kun snakkede med ord vi ikke forstod, men faktisk snakkede moderne sprog, så det pludselig gav mening. Der var også et band som spillede sange om gud selvfølgelig, hvor teksten så kom op på projekteren, så vi alle kunne synge med, og mens vi sang, stod vi op og dansede, så det var vildt fedt! Efter selve gudstjenesten, går man ud i grupper delt op efter årgang på skolen, altså senior, junior, sophmore osv. Men i den gruppe vi var, snakkede vi slet ikke om biblen, som vi skulle, men vi snakkede om mig og Leire, for de havde aldrig haft udvekslingsstudenter før, så det var rigtig fedt, og jeg følte mig virkelig velkommen. Og nu forstår jeg endelig, hvorfor folk ville tage hen i ungdomsgruppen i kirken, for det er altså virkelig fedt! 

Da jeg kom hjem, gik jeg direkte i seng! Jeg kom hjem omkring klokken 22, men havde været til træning fra 15.30-17, hvor vi ikke lavede andet end at løbe (fordi de mener at vi taber, fordi vi er i dårlig form) men jeg siger jer, jeg er seriøst i mit livs form, har aldrig løbet så meget før! Så jeg var virkelig træt! Og jeg ville faktisk ikke med i kirke, fordi jeg ville have vildt travlt, når jeg så kom hjem fra træning, og jeg skulle lave lektier, og studere til tests, som vi skulle have den næste dag. Men for at jeg ikke fik hjemve igen, besluttede jeg mig for at tage afsted, og så måtte jeg tage de lektier og de tests som det kom, og hvor var jeg glad for, at jeg gjorde det! For jeg havde det virkelig sjovt, plus mine tests blev flyttet! 

Et billede fra kirken om onsdagen 

Leire - den spanske udvekslimgsstudent 

Helena

onsdag den 13. november 2013

NFL


i går (mandag) var jeg til NFL kamp med Mike, og hold nu op en oplevelse det var!! Det er slet ikke til at beskrive! Først var vi til en "for fest" med gratis mad og drikke, som foregår på parkeringspladsen, og folk gør virkelig meget ud af det! De bringer telte, grill, stole, borde, osv. Det var helt vildt at se, og især når man tænker på, at det var en mandag aften. Vi var inviteret til en speciel forfest, hvor kun militær folk havde adgang, det var derfor vi fik gratis mad og drikke :) og vi fik en "gave taske" med forskellige ting i og så en t-shirt. 

Jeg ville helt vildt gerne se stadionet ovenfra, så vi gik helt op på sidste række for at kigge ud, eller vi gik ikke, vi tog rulletrapperne :) Men wow, det er så vildt at se, hvor stort det er! Det kunne være 66.000 tilskuere, men prøv lige og tænk, at være en spiller, som har de der 66.000 tilskuere til at kigge/heppe på en, det på være en helt fantastisk, men samtidig skræmmende følelse! Efter vi havde set det, skulle vi til at finde vores pladser, og der finder vi ud af, at vi sidder på forreste række, hvor vildt er det ikke lige!!!! Forreste række til en NFL kamp!!! Vi var helt oppe at køre, og ikke nok med det, så fik vi en t-shirt mere, og nogle halskæder, som de kastede rundt, blandt publikum. På hvert sæde lå der også er stykke karton, som man skulle holde op når de sagde til, og så stavede det "Thank you veterans" og lavede stjerner og det amerikanske flag. Der kom også folk ned fra himlen (paragliding?) med flag bagefter sig! Det hele var bare vildt, og meget amerikansk! 

Vi så Tampa Bay vs. Miami, og Tampa Bay's maskot er en pirat, så de har et sørøverskib i den ene ende af stadionet (den ende vi sad i), og så fyrede de kanoner af, hver gang de scorede! Forresten så er det, det dårligste hold i NFL, men de spillede mod det næst dårligste hold som er Miami, og vi vandt vores første kamp i år!!! Så det kunne ikke blive bedre, og jeg kan i hvertfald sige, at jeg er blevet Tampa Bay football fan! 

I half-time showet, var der en af spillerne, som spillede her for 10 år siden, som kom i Hall of Fame, så vi så at han fik overrakt prisen, og han fik sit nummer og navn op på stadionets væg. 

Billetterne fik vi, fordi det var veterans day (en helligdag), og Mike er i militæret. De havde gjort vildt meget ud af det, fordi herover er det rigtig stort, at være i militæret, og folk er rigtig stolte af deres militær. Det er helt vildt, hvad man kan "bare" ved at være i militæret. Fx. får man 10-15 procent rabat i butikker og restauranter, hvis man er i militæret, og som i nok kan regne ud, er det heller ikke helt billigt at forære en hel section væk, og da slet ikke den nederste section. 


Vores "gave taske"
Penge som man kan bruge inde på stadionet 
Til ære for militærfolkene 
Indgangen 

Helt ovenfra  
På vej op til toppen 
Deres sørøverskib
En mand som kommer flyvende med et flag

Hvor publikum staver "thank you veterans" 

fra kampen

Synes det her skilt var meget sjovt 

Warren Sapp kom i Hall of Fame

Fra kampen igen

Stadionet langt væk 

Helena 

søndag den 10. november 2013

Ugen der gik

Det var første uge på slankekur, og indtil videre er det gået meget godt! Det er lidt lettere når, man er to man om det, og når man har tal på, hvor meget man spiser, men nok om det :) 

Hvis jeg skal finde en ting, som jeg hader ved USA, er det alt deres papirarbejde... Hold nu op, hvor har jeg ikke andet end bøvl, og det tager godt nok hårdt på mig!
Jeg kom i skole tirsdag, for at finde ud af at mine papirer for at jeg kunne spille fodbold endnu engang var blevet afvist, og denne gang fordi der ingen dato var på mit karakterblad! Jeg går i 11. Klasse herover, men derhjemme går jeg jo i det, som svarer til 10. Klasse, så de troede, at jeg havde sprunget et helt år over, og ville derfor ikke acceptere mine karakterer fra 8 og 9.. De ville kun have dem fra 10. Klasse, men prøv i at forklare de kødhoveder der sidder et eller andet sted her i Florida, at det her er min 10. Klasse, og at de har puttet mig i 11. Klasse fordi de er et år foran, så deres 11. Svarer til vores 10.! Jeg kan så fortælle jer, at det kan ikke lade sig gøre! Men heldigvis har jeg den bedste mor, som altid er klar til at hjælpe, når jeg ringer, så hun sørgede for, at sende og scanne alt til mig med dato og bevis på, at min 10. Klasse er i år, så tak mor!!!! Men ja tirsdag var bare for meget, for det tager virkelig hårdt på mig, når det er, at de bliver ved med at afvise mine papirer, og jeg bare gerne snart vil spille sammen med pigerne! Så jeg gik og var ked af det hele dagen, undtagens til frokost hvor jeg sidder med en af fodboldpigerne nu, og hun sidder sammen med de sjoveste mennesker, kan ikke huske hvornår jeg sidst har grint så meget af nogle personer! Så det var dejligt! Men humøret faldt hurtigt igen efter frokost, og til træning var jeg også bare ked af det.. Og da vi kom hjem, gik jeg ind på værelset og så græd jeg bare, for det er virkelig frustrerende, at jeg så gerne bare vil spille, men jeg kan ikke gøre noget som helst, og når jeg bliver frustreret, kan jeg ikke udtrykke mig ordentligt på engelsk endnu, så jeg slår over i dansk, og så ville jeg ønske, at jeg var hjemme i dk, hvor jeg kunne komme af med alle mine følelser, uden at skulle bruge kræfter på at oversætte når jeg er så frustreret! Men Haley kom ind på værelset til mig, og gav mig en krammer, som bare får en til at græde endnu mere, så jeg fik grædt igennem, men det var også tiltrængt! Og jeg forklarede Haley, hvorfor jeg græd, og så var det som om, at det hele faldt på plads, så det var dejligt! Og jeg fik lidt luft igen :)

Vi havde kamp både onsdag og torsdag, men jeg kunne som sagt ikke spille, men jeg tog stadig med, for at være en del af holdet. Vi spillede 1-1, hvilket var ok egentlig. Da jeg kom hjem, sagde Mike at han havde skaffet billetter til en NHL kamp, når nu jeg ikke kunne komme til at spille fodbold i denne her uge. Så det hjalp heldigvis lidt på humøret! Og vi planlagde at skulle til NHL kamp om torsdagen. 

Da jeg kom hjem fra skole torsdag, ringede min træner til mig og sagde, at mine papirer var blevet godkendt, så jeg kunne spille den aften, men nu havde vi jo lige fået billetter til NHL kampen... Heldigvis sagde Haley, at jeg skulle tage til fodboldkampen, da hun jo vidste, hvor meget jeg har glædet mig, og de kom og heppede på mig. Mike sagde at vi nok skulle komme afsted til NHL på et andet tidspunkt, så det er dejligt! Og jeg er virkelig så glad for at jeg er havnet i denne her familie! Hvad de ikke gør, for at jeg får den fedeste oplevelse, og for at støtte mig i alt hvad jeg gør! Det er helt fantastisk, og jeg elsker dem virkelig! Men videre, vi deler bus med skolens drenges fodboldhold, når vi skal til kamp, og ej hvor er det bare noget af de fedeste, når man sidder sådan 40-50 mennesker i bussen, som bare er glade og synger og joker med hinanden osv, busturerne til kampene, er virkelig noget af det bedste! I det hele taget bare den school spirit der er her på skolen! Vi tabte godt nok kampen, men jeg var stadig glad, og kunne ikke lade vær med at smile, for jeg var bare glad, for at kunne spille! Og spillede endda 60 min ud af 80, så det er jo meget godt :) men min fodboldkamp var 40 minutter væk fra, hvor vi boede, og kampen startede 20.20, så vi kom først hjem 23.30, og så skulle jeg først til og i bad... Og da jeg kom hjem, lå der en pakke fra dk, det var fra Hans og Bente, som havde sendt nogle juleting og en avis fra dk, og det var godt nok dejligt!! Så tak Hans og Bente :) Heldigvis betød det, at jeg kunne møde til 2. Time fredag, så det var dejligt :) 

I dag (lørdag) har vi egentlig bare slappet af. Vi var til Jacks baseball kamp her til morgen, og ellers fik jeg ryddet op og rykket rundt på mit værelse, så nu er jeg endelig kommet helt på plads, og har fået pakket alt ud, men det var nu også på tide! :) og jeg fik lavet de fleste af mine lektier. Her til aften spillede Alabama og LSU amerikansk fodbold, og det var en af de største kampe i sæsonen, og da Haley er fra Louisiana (hvor LSU er fra) holdte vi selvfølgelig med dem! Vi tabte godt nok, men jeg er faktisk begyndt, at synes det er ret spændende at se amerikansk fodbold, når jeg er begyndt at forstår alle regler osv, og det er noget der er virkelig stort herover, og noget min familie går rigtig højt op i, så det er dejligt, at jeg føler, at jeg kan begynde at snakke med om det. 

I morgen skal vi i kirke, wuhu! Ej, det er ikke så slemt mere, er begyndt at vende mig lidt til det, så det går nok :) bagefter skal jeg højst sandsynlig være sammen med nogle af pigerne fra holdet, og måske sove med dem, da vi ikke skal i skole på mandag. Men mandag skal jeg hjælpe en anden udvekslingsstudent med at bage en masse, så der må jeg lige se, hvad jeg gør :) 

Mandag skal jeg forresten også med Mike til en NFL kamp. Vi skal ikke i skole mandag, fordi det er veterans day, og Mike er jo air force man, så han er en af dem, som vi holder helligdag for. Om mandagen er det så alt mulig pga det, der er 50 procent i nogle af butikkerne, og der er arrangementer rundt omkring. Men han kunne få to billetter NFL kampen, som spilles mandag aften, så den skal vi ind og se. Og inden da skal vi til "tailgate" tror jeg nok det hedder. Hvilket er en fest på parkeringspladsen før kampen, og fordi de her billetter er fra militæret, får vi fra bad og drikke, og der vil være underholdning indtil kampen starter, så det bliver vildt fedt at prøve! 

Men det var vidst det fra nu. Og jeg kan fortælle, at jeg har det godt igen, efter et par hårde dage! :) 







Helena 

søndag den 3. november 2013

3.2.1 Slankekur !

Så jeg var på vægten for første gang siden jeg kom, og det var ikke ligefrem et glædeligt gensyn, jeg fik med min vægt... Lad mig bare sige at jeg har taget på, og jeg har taget nok på til, at jeg går på en alvorlig slankekur. Det er ikke fordi, at jeg ikke havde set den komme, men at det var så meget, jeg havde taget på, vidste jeg ikke lige, og især ikke nu hvor jeg spiller fodbold 2 timer 5 gange om ugen!
Så nu har mig og Haley besluttet os for, at gå på slankekur en gang for alle. Jeg satte mig ned, og skrev op, hvad jeg spiste i løbet af en almindelig dag, og i løbet af en weekend dag, og da jeg så det, blev jeg pludselig klar over, at det faktisk er imponerende, at jeg ikke har taget mere på!

En almindelig skoledag spiser jeg:

Morgenmad:
Jeg spiser kellogs all-brand til morgen mad (og bruger endda fat free milk)
Man kan få gratis morgenmad på skolen, så når jeg kommer derhen, får jeg typisk en müslibar (måske en lidt usund en af slagsen), men den gemmer jeg. 
Men i weekenderne får vi endte vafler, egg-sandwich, scramble æg eller henter morgenmad ude. Jeg har faktisk fået McDonalds mad tre gange til morgenmad, men de kører deres morgenmads menu, så det er ikke en almindelig burger, men får dog stadig en sodavand. 

Snack 1:
I min fjerde periode spiser jeg som regel min müslibar fra om morgenen, og en pose kiks (på størrelse med de små poser kims man kan få). 

Lunch:
Får jeg som regel pizza... men hvis der ikke lige er pizza, så tager jeg en salat. Grunden til at jeg ikke tager salat hver dag er, at man skal stå i kø en halv time, og det gider jeg ikke, når man kan stå i kø 10 min og så få pizza... Hvis jeg har en dårlig dag, drikker jeg også en halv liter cola der, men det er kun på dårlige dage!! Og nogle gange får jeg skittles, men det er svært at lade hver, når det er så billigt, og man bare kan gå hen til automaten, vi har 12 slik og sodavands automater i cafeteriet, så de er over alt.
I weekenden til frokost henter vi altid mad, så det er burger king, McD, Wendy's, Taco Bell eller sådan noget. 

Snack 2:
Fordi jeg har træning efter skole, spiser jeg en pose kiks mere inden træning og i løbet af hele skole dagen har jeg drukket en liter vand, og under fodboldtræningen drikker jeg 1-2 liter, så jeg får nok vand! 

Aftensmad:
Får vi som regel hente mad, men nu hvor Liams football træning er slut, har de mere tid til at lave mad, så vi er faktisk begyndt at spise hjemmelavet aftensmad måske 5 ud af 7 dage om ugen :)
I weekenden tager vi enten på restaurant, eller også laver de noget lækkert mad. 

Snack 3:
Jeg spiser altid en eller anden form for usund snack inden jeg går i seng, men det er meget forskelligt hvad det er. 
I weekenden får vi næsten altid is eller sådan noget :) 

Men det er rigtig svært ikke at spise usundt, når vi får mad udefra tit, og når skolen serverer pizza og har slik og sodavands automater. I syden er de også kendt for at lave maden meget mere fed end i resten af USA, men jeg kan bare sige nej, eller lave noget andet... Jeg har også en svaghed for skittles, og jeg har den sødeste værtsmor, som køber en ny (stor) pakke skittles til mig hver søndag, når vi er ude og handle ind til ugen. Og vi tager af og til hen og får starbucks eller en is eller sådan noget. Der er bare det problem, at alt smager så godt, så det er svært at sige nej.. Men efter jeg så, hvad jeg vejede, tror jeg ikke, at det er så svært mere.

Jeg starter med at tage salat med i skole hver dag, i stedet for at købe mad på skolen, og jeg tager frugt og nødder med til snacks, og lader mine penge blive hjemme, så jeg ikke kan købe snacks derhenne. Og vi starter forhåbentlig med at lave noget mere mad selv, så det også er lidt sundere, og så skal jeg ikke spise snack efter aftensmaden, men hvis jeg gør det, skal det være sundt! 

Så jeg regner med, at hvis jeg "bare" laver lidt om i min kost, og så stadig spiller fodbold 2 timer 5 gange om ugen, så kan jeg nå at smide mine ekstra kilo inden jul (måske ikke, da der er thanksgiving, og der takker man for maden, så der skal vi ikke lave meget andet end at spise). 

Haley har vist mig en app som hedder myfitnesspal, og der kan du sige, hvor meget du vejer, og hvor meget du gerne vil veje, og så regner den ud, hvor mange kalorier du skal spise i løbet af en dag. Hver gang du spiser noget skal du skrive det ind under et måltid, så det er en slags dagbog. Man kan være venner med hinanden det inde, så Haley kan følge med i hvad jeg spiser, og hvad jeg dyrker af motion og omvendt, så det bliver sjovt at prøve :) 

Undskyld for et lidt kedeligt indlæg, men følte lige for at fortælle lidt om, hvad jeg spiser, så i forstår hvorfor det er, hvis jeg kommer hjem 15 kilo større :) 

PS. Det var jo sidste dag i dag, hvor vi kunne spise usundt, så jeg lavede pandekager til dem, for de pandekager man får her er virkelig ulækre.. Og vi fik dem med is og med marmelade og sukker, og de elskede det! 




Helena  


Shopping

Så i dag (lørdag), var vores plan at tage til stranden, men vi vågnede alle sammen ved lyden af virkelig voldsom regn, så den plan var hurtigt ødelagt... I stedet spurgte Haley, om jeg ville med ud at shoppe, så jeg kunne begynde at købe julegaver, som jeg kan sende hjem :) Den var jeg helt med på, så jeg begyndte at kigge efter et andet center end det vi plejer at tage til, og jeg fandt et outlet center ca. 30 min fra, hvor vi bor, så det besluttede vi os for at prøve.

Der er virkelig ikke ord til at beskrive hvor stort (!!!!), og hvor billigt (!!!!!) alt var i det center, 110 % mit nye yndlingssted! Vi var i 6-7 butikker og vi fik en is på et tidspunkt, men det tog os 4 timer!! Og hele centeret har 130 butikker.. Vi blev hurtigt enige om, at vi skulle komme tilbage igen på et andet tidspunkt, for centeret er delt op i 4 bygninger kan man kalde det, og vi var kun i den ene! Men i hvert fald fik jeg købt nogle lækre ting, men jeg blev også en hel del fattigere :( Jeg skulle have nogle lange bukser, og sweatre da vinteren snart kommer, og mine sewatre skal fungere som min vinterjakke, og jeg købte et par converse, fordi jeg kun har et par lukkede sko herovre, resten er sandaler. Men jeg kom også til at købe en taske og en t-shirt. Jeg fik dog også købt 3 gaver til at sende hjem, hvilket var grunden til vi kom, så det var meget godt!

Mine nye converse
Alle poserne 
Min nye taske :)