torsdag den 5. september 2013

Ambassaden

I går (onsdag d. 4) skulle jeg på ambassaden. Jeg skulle først forbi MyEducations kontor, hvor vi skulle have nogle praktiske informationer. Der mødte jeg ham, som jeg skal rejse med, og jeg mødte en rigtig sød pige, som jeg skulle på ambassaden med.

Jeg havde lidt forventet total strikse vagter og mennesker, men der blev jeg overrasket! De to vagter var rigtig søde, og kunne mit navn da de vidste at jeg kom, og det var jeg ret imponeret over. Ham manden der står, når man skal igennem metaldetektoren, var også rigtig sød, og spurgte ind til mit ophold. Da jeg så kom ind, skulle jeg trække et nummer og så vente til jeg blev kaldt op. Men tiden gik hurtig, da jeg også havde den anden pige fra MyEducation at snakke med. Jeg blev kaldt op til den første dame, som i hvert fald havde fået det forkerte ben ud af sengen! Da der jo kun er tre dage fra jeg var på ambassaden til jeg skal flyve, skulle jeg se om MyEducation ikke kunne hente mit visum for mig, og så kunne vi komme forbi og hente det inden vi tog i lufthavnen, men nææææh nej, det passede ikke ind i frøken suresens program, og hun sagde bare, at det ikke var hendes skyld jeg skulle afsted der. Jeg satte mig pænt ned igen, og var bange for at de to andre var ligeså sure. Heldigvis skulle man bare have taget fingeraftryk ved nr. 2 og så ved dame nr. 3 skulle man til et "interview". Hun spurgte, om jeg skulle gå i skole, hvorhenne og hvor lang tid, og på engelsk da hun var amerikaner. Jeg forklarede så hende mit problem med visumet og afrejse dagen, og hun ville sørge for at jeg fik mit visum inden jeg skulle flyve, og i dag (torsdag d.5) kom posten allerede med mit visum, så hende dame nr. 3 er jeg rigtig glad for, og hun var 1000000 gange mere flink end dame nr. 1 som var dansker. Jeg håber alle amerikanere er så hjælpsomme :)

Mens vi var i KBH, fik jeg også købt de sidste værtsgaver og i dag har jeg fået købt de sidste ting, så er så småt ved at være klar.

Men ellers så tager jeg sammen med min familie og kæreste til KBH i morgen, hvor vi overnatter, og tager så i lufthavnen næste morgen og siger farvel, snøft snøft. Ej, det skal bare overståes, og så er jeg klar til at starte mit eventyr!


Undskyld det lange indlæg, men jeg tænkte at kommende udvekslingsstudenter ville få glæde af indlægget.



p.s. Det er sidste nat i min egen seng i laaaaaaang tid :O


- Helena

Ingen kommentarer:

Send en kommentar