fredag den 27. september 2013

De sidste par dage

I tirsdags havde jeg en helt vildt god dag i skolen, indtil sidste time.... Vi er rigtig mange elever på skolen, for mange faktisk.. Så jeg er en af dem, som er blevet taget ud af 2 af mine klasser, og er blevet puttet ind i to nye, problemet er bare, at de to klasser de har taget mig ud af, var mine yndlingsklasser, for det var der jeg havde de fleste af mine venner i, så jeg blev rigtig ked af det. Men ja, sådan er det.. Tirsdag aften kørte vi hen til lægen, så jeg kunne få lavet mit tjek, som man skal have for at må dyrke sport på skolen, og ellers tog jeg med til Liams træning. Han træner til klokken 20.30, og der sidder vi stadig i t-shirt og shorts uden at fryse, det er altså lækkert!! 


Onsdag prøvede jeg at få skiftet mit skema tilbage, for jeg var virkelig ked af, at jeg ikke kunne være i de to klasser. Men det kunne ikke lade sig gøre, og jeg skulle virkelig kæmpe for ikke at græde igen.. (Jeg hader at græde, og jeg vil ikke gøre det over sådan nogle ting) og nu tænker i sikkert græder hun over det! Men jeg kunne slet ikke overskue, at jeg skulle til at starte forfra med at få venner, for det er altså HÅRDT!!! Så jeg blev virkelig ked af det, og det kunne man åbenbart se på mig, for alle spurgte hvad der var galt, og om jeg var okay, og så bliver det bare endnu værre når folk spørger om sådan noget. Heldigvis har jeg nogle søde piger i den sidste klasse, som fik mig på andre tanker. De smagte lakrids i den time, og jeg ærger mig sådan over, at jeg ikke filmer, når nogen smager salt lakrids, de ligner nærmest nogen der skal dø, og spytter det ud med det samme :) 
   På vej hjem skete der noget virkelig godt! En pige kom og satte sig ved mig i bussen, og vi begyndte at snakke sammen, og så kom der en pige mere, som også begyndte at snakke med os, og det viser sig så, at vi alle tre bor i samme nabolag, vi står både af og på ved det samme stoppested, vi har bare ikke lagt mærke til det. Men de er rigtig søde de to piger, og de har spurgt, om jeg ikke vil med i poolen fredag efter skole, så det er fedt!!!! Onsdag aften var jeg selv hjemme med Jackson fra 18-20.30, så vi tog pyjamas på og lå og så film på sofaen med et tæppe over, og det var virkelig hyggeligt :)


Torsdag: I dag har været en god dag, jeg har bare været helt vildt træt, og alligevel går jeg ikke i seng, men sidder og skriver et indlæg i stedet... Jeg er efterhånden ved at være med i de fleste fag, og jeg kan løse de fleste ting selv. Min pre-calculus klasse (den jeg gerne vil ud af) er også blevet bedre, fik et A (som svarer til 12), så noget må jeg gøre rigtig, jeg føler bare ikke, at jeg ved hvad jeg laver, men det må jeg jo gøre, så den klasse bliver bedre og bedre. Men ja, det har været godt i skolen, det er det for det meste. Der skal ikke så meget til, for at jeg har en god dag, så det er dejligt! Jeg snakker med flere og flere, og de nye klasser bliver bedre, men jeg vil nu stadig hellere være i de andre... Jeg sad sammen med de to piger igen i dag på vej hjem fra skole, og jeg kommer rigtig godt ud af det med dem, og det er fedt vi bor i samme nabolag, så jeg har lidt på fornemmelsen, at jeg kommer til at tilbringe meget tid sammen med dem :)
    Her til aften var jeg selv hjemme, hvilket var dejligt! Jeg gjorde mig klar til at gå i seng allerede klokken 19, og så lagde jeg mig ind på sofaen med tæppe og så "venner" indtil de andre kom hjem fra træning. Nu er klokken langt over min sengetid, så jeg er nok træt i morgen, men det er jo fredag!! 


Jeg har helt glemt at fortælle, at jeg giver mig selv en slags "mission" hver aften. Indtil videre har mine missioner været, at snakke med 3 nye personer, sidde et andet sted i klassen, sige mindst tre ting i en time, finde nogle piger der dyrker sport, osv. Det er missioner, som gør, at jeg møder flere og flere mennesker, og jeg skal (!!!!) gøre det, også selvom jeg måske, synes det er grænseoverskridende (hvilket jeg synes det er), så skal jeg gøre det, for jeg kan ikke forvente, at alle kommer til mig. Grunden til jeg har de her missioner er, at de dage hvor jeg ikke har snakket med mange nye, eller gjort et eller andet anderledes, så har jeg haft en smule hjemve om aftenen, fordi jeg tænker på, hvor mange venner jeg har der hjemme, og så kommer jeg til at savne dem.. Men de dage, hvor jeg har gennemført de her missioner, der har jeg slet ikke haft hjemve, der har jeg glædet mig til næste dag, fordi jeg synes det er fedt at møde alle de nye mennesker, og jeg bliver helt stolt af mig selv, og vil bare møde flere og flere, så det er derfor jeg har lavet de missioner. Og jeg er begyndt at synes det er fedt, at overskride grænser.



Men det var vidst det for nu, der sker ikke rigtig det store lige pt, men jeg nyder hver dag, og tager de udfordringer op der kommer, og ellers har jeg det bare rigtig godt, og jeg glæder mig til at skulle være sammen med de to piger i morgen! 


Forresten så skal vi i Disneyworld på onsdag og helt til søndag, wuhu ! glæder mig !!

Min frokost på skolen: salat, chips, juice og kakaomælk (men fik pizza i dag, for de er virkelig gode :))

Ham soldaten, var ham fra HADERSLEV, ret vildt! Vi snakker sammen hver gang han kommer på skolen 

Tænkte i lige havde lyst til at se vejret :)))
 



Helena 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar