lørdag den 28. september 2013

Fredag

I dag var en rigtig god dag i skolen, jeg føler mig mere og mere tilpas i takt med, at jeg lære flere og flere mennesker at kende. Jeg er rigtig glad for min U.S. History class, selvom vi har test hver uge, men jeg sidder vildt godt i den klasse, så jeg tror vi er 7 piger der snakker sammen der, og to drenge der af og til snakker med. Min Pre-Calculus class er stadig rigtig svær, men har lige fået 3 A'er (12-taller) i denne her uge, så jeg er ved at fange det. Det er helt vildt, så mange tests man har herover, men de er ikke så slemme, og det er fordi at begge klasser er honors klasser, hvilket betyder at det er for lidt klogere mennesker.

De skiftede jo mit skema, hvilket jeg var rigtig ked af, men jeg begynder at blive mere og mere glad for det. Jeg ville stadig ønske jeg kunne have min gamle ceramics klasse tilbage, men jeg har mødt 4 piger i dag i den nye ceramics, som jeg rigtig godt kunne lide, og som jeg for første gang følte kunne blive mine rigtige venner, og efter at have snakket med dem et stykke tid, siger jeg at jeg skal starte til fodbold på skolen, og de spillede tilfældigvis alle sammen på skolens fodboldhold, så jeg blev mega glad der! Det er vildt fedt, og jeg har samme lunch som nogen af dem, så måske skifter jeg mine lunch piger ud med fodboldpigerne.

Det er vildt fedt på skolen, og tiden flyver afsted derhenne! De første fire perioder er de værste, men de går hurtigt synes jeg, og så de sidste 4 perioder føles som en, det er helt vildt sp stærkt tiden går, men det er bare fedt!

Da jeg skulle hjem, sad jeg med pigerne jeg mødte den anden dag, og fulgtes med dem hjem. Vi tog til poolen sammen, men de tog hjem lidt efter, da de skulle ud og spise, så jeg hentede Liam (ældste værtsbror), og vi badede sammen i lang tid. Det er vildt fedt, at kunne hoppe i poolen efter skole, og de ligner nærmest et feriested, så det er vildt underligt, men virkelig fedt! (og ja mor, far, frank og pia man kan se mine bikini stropper efter 2 timer ved poolen! :))

Her til aften har vi fået pizza, og mig og Liam har været selv hjemme, mens Haley og Jackson har hentet Mike i lufthavnen. Mig og Liam har set americas funniest homevideos :)

I morgen tidlig skal mig og Haley i centret for at kigge på kjole til homecoming, og senere på dagen tager de andre ud og ser Liam spille kamp, men en pige som hedder Amber, kommer over forbi, og jeg skal være sammen med hende noget af dagen, og lørdag aften skal vi til en eller anden komsammen et eller andet sted :)

Søndag morgen skal vi så i kirke, desværre.... Men mig og Haley skal kigge videre på kjole efter, så det vil jeg prøve at tænke på under søndagsskolen :)

Jeg har det rigtig godt lige nu, og jeg elsker at jeg er begyndt at få nogle venner, som jeg kan være sammen med efter skole. Tiden flyver afsted herovre, og det kommer de næste par uger helt sikkert også til, for jeg har planer de næste to weekender.

Lidt billeder:
En mega stor kanin, som var i sciene rummet


2 af de piger jeg har lunch med (Skyler laver skørt ansigt, og Alisha kigger ikke)

Utroligt dårligt billede af Mig, Skyler og Alisha

I poolen efter skole

stadig i poolen efter skole

Pizza til aftensmad 




Helena

Ingen kommentarer:

Send en kommentar