mandag den 23. september 2013

Weekend

Lige siden torsdag er vi blevet passet af Haleys forældre, fordi Mike og Haley skulle til begravelse...
Hendes forældre er rigtig søde! Carol minder meget om Haley, eller omvendt. Men hun snakker rigtig meget, og de har mange af de samme ting, som de gør eller siger, dog kan man godt høre på hendes holdninger, at hun er en ældre kvinde fra syden ;) Hendes far er meget stille og rolig, jeg fik at vide, at han ikke var god til fremmede, så jeg forventede ikke så meget, men han var en fin fyr. Han snakkede mest om amerikansk football, og vi så en kamp sammen, og ellers snakkede han om mad :)

Men fredag kørte vi til en restaurant kaldet "Golden Corral", og det var vildt lækkert! Det var buffet, og der var alt slags mad, som var rigtig lækkert, der var refill på drikkevarerne, og til dessert var der kager, slik, frugt, skumfiduser og et chokoladespringvand!!! og jeg spiste alttt for meget! :)

Efter aftensmad tog jeg til en football kamp på min skole, og det var varsity (det bedste hold), som skulle spille, så der var rigtig mange mennesker! Jeg skulle mødes med en anden udvekslingsstudent, og så skulle vi mødes med nogle andre. Men hun kom aldrig, så jeg gik selv ind, og mødtes med de andre, og jeg mødte også mange nye mennesker, så det var fedt! Skolebandet spillede, cheerleaderne var der, og der var et halftime show. Det var en rigtig fed oplevelse, og jeg skal helt sikkert til nogle flere hjemmekampe! (men dum som jeg er, tog jeg kun meget få billeder....)

Da jeg kom hjem gik jeg direkte i seng, og sov til jeg vågnede næste dag, hvilket var skøøøønt!! Da jeg stod op var der ingen hjemme, så jeg snakke med Thomas over skype, fordi vi havde årsdag :) Og det er altid dejligt, at snakke med ham. Lige en ting, som ikke har med det her at gøre, men det er sjovt, at de gange jeg har haft det svært, mens jeg har været her, har det hjulpet at snakke/skrive med nogen hjemmefra, og vi har fået at vide, at det er det sidste, vi skal gøre når vi har hjemve, men for mig virker det på en måde beroligende at snakke med dem derhjemme, for så ved man, at de ikke har glemt en. Men jeg snakkede med ham, indtil de kom hjem, og så skulle vi ellers afsted til Liams homecoming game. Lige i det vi skulle afsted, kommer der en mand gående op med en KÆMPE buket roser, og jeg troede det var til Haley, men så siger blomstermanden "Helena?", og så blev jeg helt, hvaaaaaad, og fandt ud af, at det var fra Thomas. Men videre, jeg kan rigtig godt lide at se ham spille, men i 30 graders varme midt på dagen og så i 3 timer, og så tabte de 20-0, det er altså lige i overkanten, så jeg var lykkelig, da vi endelig skulle hjem. Da vi kom hjem tog vi noget at spise, og så kørte mig og Haleys mor, Carol, ellers til et mall (et indkøbscenter) der var i Brandon. Vi brugte 4 timer der, og kom først hjem omkring kl. 20, så det var en lang, men god dag. Jeg tog egentlig bare nattøj på, fik noget at spise og ellers legede med drengene indtil jeg gik i seng, for jeg var godt nok træt! Men jeg har fået købt nogle gode ting, og meget billigt endda! Jeg har brugt 550 kr. og jeg har købt to par cowboyshorts, et par jeans, et langt nederdel, en skjorte, en cardigan og en t-shirt, så jeg er godt tilfreds! I det center vi var, havde de 40 procent på det, som allerede var sat ned med 65 procent, så alt blev pludselig ret billigt :)


Søndag vågnede jeg, og der var lavet vafler, æg, bacon og pølser da jeg stod op, men jeg tog kun en vaffel med chokoladesirup på :). Efter morgenmaden lavede jeg lektier, indtil vi fik besøg af en dame, som skulle komme at tjekke, om jeg havde det godt, og om jeg havde en seng at sove i. Hun var rigtig sød, og vi snakkede i lang tid, og hun havde en kinesisk udvekslingsstudent med, og de var på vej til et orientation meet. Det er hvor område repræsentanten tager "sine" elever med ud, og fortæller dem om reglerne, og sikre sig at alt er godt. Fordi jeg er den eneste "elev", som min område repræsentant har, måtte jeg komme med, og det var rigtig hyggeligt! Det var område repræsentanten, den kinesiske pige, Carol (som er hendes amerikanske navn), Vicky en tysk udvekslingsstudent og så mig. Vi kørte til dairy queens og fik en blizzard!!!! Men det var rigtig hyggeligt, vi gennemgik alle reglerne, og ellers snakkede vi bare, og område repræsentanten fortalte, om de gang hun havde haft udvekslingsstudenter boende. Hun fortalte, hvad man skulle gøre når man kom til de svære tider, og hvordan man nok skulle komme igennem det. Alt det hun sagde, var faktisk noget, som jeg sad og tænkte på, på vej hjem i bilen, og jeg tror helt klart, at det vil hjælpe mig i de svære tider. Da områderepræsentanten fandt ud af, at jeg var fra Danmark blev hun helt vild! Hun havde placeret en pige fra Danmark i Florida sidste år, og hun fortalte, at den pige havde haft en knude hele året herovre, men ikke sagt noget før hun kom hjem, og da hun kom hjem fandt de ud af, at hun havde kræft, og nu har hun mistet alt håret, og går i kemo, og områderepræsentanten skyper stadig med pigen, Astrid hed hun vidst. Det var også en meget rørende historie, og jeg fik Astrids mailadresse, for områderepræsentanten sagde, at Astrid ville blive virkelig glad for at modtage en mail fra mig, så nu skal jeg lige finde ud af, hvad jeg vil skrive til hende.

Da jeg kom hjem igen, var Haley kommet hjem, men hele huset var på den anden ende og børnene græd og Haley og hendes mor skændtes, så jeg sat mig hen i sofaen og skruede op for fjernsynet, for der er jo ikke undertekster, så jeg bliver nød til at kunne høre hvad de siger i tv'et, og det var svært for alt det larm... Men pludselig spurgte Haley, om jeg ikke ville med ud at købe ting til Jackson, og kigge i butikker, så det gjorde vi, om mormoren tog med, og de var som om intet var sket, og mormoren sagde, at det skete nogengange, men at jeg ikke skulle tage det så tungt, for det var bare fordi, at Haley havde haft en hård weekend, og var stresset. Så jeg tog det ikke så tungt, og så kørte vi rundt til forskellige butikker og kiggede. Da vi kom hjem fik vi HJEMMELAVET MAD!!! Hvilket var dejligt!!! og ellers lavede jeg de sidste lektier, som Haley hjalp med, og vi sad og snakkede sammen et stykke tid. Og det er dejligt at have hende hjemme igen, hvis man ser bort fra de første par timer :)


Har helt glemt at fortælle at der hver weekend er Beverly hills 90210 fra 7-12 om morgenen og igen fra 18-23, så jeg kan se både bever og venner mens jeg er her !!!!! :))))


Blomster fra Thomas

Mig, Carol (den kinesiske pige) og Vicky 

Mig og Jackson hygger i sofaen

Fra Dairy queens, hvor vi mødt en klovn 
Mig og Jackson på vej til football game

Og igen mig og Jackson på vej til football game
BEVERLY HILLS !!! så det mens jeg spiste mine vafler :)

Chokolade springvandet 



Bandet spiller til football game

Football game 

Hold da op en smøre i fik der!!!! men det var alt for nu :)



Helena 

2 kommentarer:

  1. Hej Søde !!
    Bare rolig vi glemmer dig sgu' ikke :o) og alt er som det plejer herhjemme og sådan er det også når du kommer hjem igen :o)
    Knus Mor

    SvarSlet
  2. Hej mor!!
    Det er godt at høre! ja, det håber jeg da! Men nogle gange er det rart lige at blive bekræftet i det. Knus mig :-*

    SvarSlet